Jeg yder SPs-støtte

– og er specialiseret i at støtte unge med diagnose

I det sidste årti er der for alvor kommet fokus på unge mennesker med psykiatriske diagnoser i uddannelsessystemet og generelt. Der oprettes særklasser og spor på de almene ungdomsuddannelser for unge med autisme, ADHD og psykisk sårbarhed/sygdom, og der tilbydes stadig bedre pædagogiske støttemuligheder og -timer til de unge på uddannelserne.

Da det er et område, jeg brænder meget for, yder jeg SPS-støtte tilknyttet Rådgivningscentret Ud i Livet.  Jeg har således specialiseret erfaring med at støtte og rådgive unge med diagnoser af forskellig art.

At være ung

At være ung og have livet foran sig er dejligt, spændende og udfordrende, men også skræmmende. Det har mange unge tilfælles. Man lærer og udvikler sig hele tiden og skal konstant tage stilling til hvad man vil og hvem man vil være.

Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-årsalderen, selvom man på papiret er voksen som 18-årig. Det vil sige at alle unge skal vælge deres vej i livet samtidig med, at de udvikler sig og bliver den person, de gerne vil være.

Derfor er det kun naturligt som ung at stille sig selv spørgsmålene: Hvem er jeg og hvad ønsker jeg for mig selv som person og for mit liv?

Udfordret af diagnose

Det er mit indtryk at mange unge med en eller flere diagnoser udover de samme identitets- og uddannelsesudfordringer, kæmper med et ekstra lag af spørgsmål og tanker omkring hvem de er med den eller de diagnoser, de har, og hvad disse diagnoser betyder for deres følelser og tanker samt valg og meninger om det der foregår i deres liv.

Udfordringen består ofte i at få sat ord på og defineret, hvor tanker og følelser kommer fra, om de har rod i individets personlighed eller i en diagnose. Ved diagnoser som f.eks. autisme bliver det også ofte ret mudret, da den unge både oplever autismen som en del af personligheden, men også som noget, der indiskutabelt sætter grænser for hvad de kan, selvom de gerne vil.

Uanset om en diagnose er medfødt eller en sygdom, influerer den på individets tanker og følelser og gør identitetsdannelse ekstra svær.

Mange har derfor brug for en sparringspartner at vende udfordringen med og et frirum til at få sat ord på hvad de tænker om livet med en diagnose og støtte til at finde ud af hvor tanker og følelser kommer fra og hvorfor, samt arbejde med at ændre negative tankemønstre og finde ind til sig selv.