Følelsesmæssig og psykologisk stress
"Ved at skabe nye forbindelse i hjernen kan man komme den følelsesmæssige og psykologiske stress til livs"

Kroniske helbredsproblemer kan ændres ved, at ændre på den følelsesmæssige og psykologiske stress. Det er en udbredt opfattelse, at psykologisk stress kan føre til fysisk sygdom.

Hvordan kan stress føre til sygdom?

Igennem mine mange år som terapeut og behandler, har jeg mødt rigtig mange – både mange unge, der lige er kommet ud på arbejdsmarkedet og bliver stresset og mentalt lagt ned af, at de ikke møder en klar forventningsafstemning, eller en leder der ikke får sat tydelige rammer – eller oftest kvinder der i midt / sidst i 40´erne står overfor en livskrise. Børnene er flyttet hjemmefra og der pludselig plads til egenomsorg og spørgsmålene hober sig op; lever jeg det liv jeg ønsker, skal jeg skifte job eller job spor, hvad giver mening eller er der overhovedet noget, der giver mening lige her og nu! Alle disse kaotiske følelser kan ende i en stress tilstand og får man ikke gjort noget ved det i tide, kan der ske det, at de fysiske symptomer begynder at poppe op!

Lad kroppen og sindet arbejde sammen.

Den metode jeg bruger for at skabe sammenhæng mellem krop og psyke er, at bruge de terapeutiske samtaler i kombination med ansigts refleksterapien. Samtalerne hvor vi arbejder med de mønstre og traumer der ligger gemt i kroppen og som slipper ganske nænsomt efter behandlingerne med ansigts refleksterapien. Ansigts refleksterapi har den egenskab at genetablere balancen i centralnervesystemet. Når krop og sind får lov til at arbejde sammen ændre det helt klart på dit velbefindende. Derfor har jeg lavet et forløb over fem gange. Måske er det nok og ellers kan man altid fortsætte, indtil man har opnået den tilstand, hvor den indre ro, robusthed og glæde tager over.

Læs mere her: https://annedortewaever.dk/terapeutiske-forloeb/

Artikel fra Sundhed.dk:

Den almindelige opfattelse er, at stressende hændelser kan påvirke udviklingen af fysisk sygdom ved at forårsage negative følelser som angst og depression. Disse tilstande påvirker efterfølgende biologiske processer eller adfærdsmønstre, som så øger risikoen for sygdom

At være udsat for kronisk stress anses at være den stærkeste stressfaktor. Det skyldes, at det medfører langvarige eller permanente biologiske, følelsesmæssige, psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner. Disse reaktioner påvirker sårbarheden for at få sygdom og påvirker forløbet af sygdommen. Det gælder stressfyldte hændelser som varer ved, f.eks. at pleje en dement ægtefælle. Det kan også gælde kortvarige situationer, som stadig kommer tilbage og som opleves overvældende, efter at de er afsluttet, f.eks. seksuelt misbrug.

Adfærdsændringer kan fungere som tilpasnings- eller mestringsforsøg. De kan bestå i, at man begynder at ryge eller ryger mere, har nedsat fysisk aktivitet og søvn, eller at en medicinsk behandling ikke følges, f.eks. at man ikke tager medicinen korrekt. Dette er vigtige ændringer, som forstærker effekten af stress og øger risikoen for sygdom.

Hormoner er særligt følsomme for psykologisk stress. Det gælder i hjernen og i binyrerne. Stresshormonet kortisol bliver udskilt fra binyrerne og regulerer en lang række processer i kroppen.

Katekolaminer (bl.a. adrenalin) samt stresshormoner, bliver frigjort og påvirker hjerte, blodårer, lunger, lever, skelettets muskulatur og immunsystemet. Langvarig eller gentagen aktivering af kortisol kan påvirke kontrollen af andre fysiologiske systemer. Det øger risikoen for fysiske og psykiske forstyrrelser.

Stress påvirker også reguleringen af immunologiske processer og betændelsesprocesser (inflammation). Det kan have effekter på depression, infektion, autoimmune sygdomme (f.eks. leddegigt), koronar hjertesygdom (åreforkalkning i hjertet) og nogle former for kræft.