Tal fra hjertet!

Det er svært at tale fra hjertet når man ikke lytter til sin mavefornemmelse!

En lidt HØ HØ sætning der kom ud af en lang og spændende samtale med min mand om, hvornår man føler sig tryg og godt tilpas i selskab med et andet menneske og hvad det er, man mærker, når man bliver rolig indeni.

Når man taler fra hjertet kan alle høre, hvad man siger og ingen taler en imod – for et eller andet sted er vi alle udstyret fra naturens side med en fornemmelse af, hvad der er sandt og hvad der ikke er sandt. Sandheden gør os trygge og tillidsfulde!

Lad mig nu se, – hvorfor er det egentlig så så svært, at tro på det som hjertet siger og den følelse som du godt kan fornemme – men ikke lader komme over dine læber – ihvertfald ikke altid og alle steder!

Hvorfor er det, at det, der skulle være det bedste for dig, ofte er det sværeste?

Hjernen får lov at styre og driver gæk med os – for det meste hele tiden. Vi lader os styre af, hvad andre mener og ikke mindst, hvad vi tror andre mener, søger anerkendelse, tilpasser os, “er den flinke i klassen, den pæne pige” o.s.v. Men det bliver du ikke lykkelig af – måske ofte tværtimod. Og netop når man fornemmer en skuren, lige der i solarpleksus, er det fordi, man er på den forkerte vej.

Kroppen taler hele tiden og et godt pejlemærke er, at mærke efter, om det er en god følelse eller en dårlig følelse, du sidder med – lige nu til mødet med kollegaer, overfor din mand/kone eller kæreste eller dine veninder / venner. Ofte er det, at vi lader andre træde ind over vores grænser og ikke formår at sige fra, det går måske så hurtigt, at vi ikke når at sige fra. Med det resultat, at det er dig der sidder tilbage med en mindre god følelse og måske end da slår dig selv oveni hovedet og påtager dig skylden for, at mødet ikke gik godt eller du fornemmer, at de andre ikke tog dig alvorligt, eller ikke fik sagt din mening fordi “ det sikkert ikke er meningsfyldt nok” osv.

Kroppen taler hele tiden til os, men bliver ofte ignoreret – men hvorfor er det så svært at turde lytte til, hvad kroppen forsøger at fortælle?

Kroppen er ganske enkelt genial – et masterpiece…… Den “snakker”hele tiden med dig og gør alt for at gøre opmærksom på, om du er på rette vej – men vi lytter ikke, tør ikke eller tager os ikke af det.

Følelserne er de første der gør en opmærksom på, om det vi befinder os I er godt eller skidt. Bliver man ved med at overse eller ignorere følelserne kan det gå hen og blive en fysisk eller psykisk tilstand, der kan sætte sig til migræne, ondt i bevægapparatet, angst anfald mv.

Lad mig give dig et eksempel:

Hvis du er vokset op i et hjem, hvor du ikke måtte fylde eller ikke ingen så dig som den du er, så har du måske i dag stadig svært ved at finde din plads i livet, fordi du jo ikke må fylde eller du bliver usikker på om den person du er, er god nok.

Det er det gamle mønster der får lov at fylde og er ivirkeligheden det der forhindre os i alt muligt, så længe vi ikke tager styringen og får ændret dem.

Så derfor:

Når det vi viser i den ydre verden ikke stemmer overens med det vi mærker i vores indre, opstår en “mislyd” der kommer til at fylde mere og mere.

Længslen efter at finde “hjem” og finde ind til det, vi virkelig går og søger efter; AT VÆRE DIG – vokser sig større og større. Vi mærker et hul i maven, utilfredshed, ked af det eller vrede – men ofte ved vi ikke, hvordan vi skal tage fat, eller også tør vi ganske simpelthen ikke.

Når vi tør være den, vi er, med det temperament og de kompetencer vi har med os. – først da bliver vi stærke, robuste, glade mennesker der gror i ro og på den måde, det er tiltænkt os hver især.

Vær ikke nervøs eller ængstelig for at tage fat, for tro mig – jeg har ALDRIG nogen sinde hørt om nogen, der har fortrudt arbejdet med at finde “ hjem”– tværtimod – så er det mere, “hvorfor gjorde jeg det ikke noget før?”

 De bedste hilsner og med ønsket om en god dag🍀

Anne-Dorte